Arbejdsweekend den 10-11

Arbejdsweekend den 10.-11. april 2010

 

Det nåede vi i weekenden

Vi nåede langt mere end vi havde håbet på og det endda med et meget begrænset fremmøde. Tak til de der kom. Vi har ryddet hæk og krat i parkens østside halvvejs op mod legepladsen. Og ja, det ser lidt åbent ud, men det er nødvendigt for at få noget nyt op som kan styres og dermed gøre parken mere åben, samtidig med at vi skal bibeholde krat til både børnenes leg og til dyr og fugle. De to store containere er fyldt til bristepunktet af en god håndfuld arbejdsomme medlemmer af Danas Park. Fantastisk indsats - tak!

 

Baggrund for arbejdet

Bestyrelsen i Danas Park blev på generalforsamlingerne i både 2008 og 2009 bedt om, at arbejde for en forskønnelse af parken. I løbet af en arbejdsweekend i efteråret 2008 ryddede vi et stort ufremkommeligt og krat ned mod Brovænget og fik skåret et par gennemgange fra stierne langs parkens sider og ind mod plænen. Den store flotte blodbøg blev befriet og kom til sin ret som et vartegn for parken.

Senere blev det ryddede område planeret og der blev sået græs.

Renoveringen er naturligvis koordineret med naboforeningen Kransager Villaby.